Aalborg, Hasseris 2026
Villa Antonius
Tilbygning
Tilbygningen er udformet som en naturlig forlængelse af den eksisterende 70’er-villa, hvor den enkle geometri og horisontale fremtoning videreføres. Den oprindelige bygning står som det bærende arkitektoniske udgangspunkt, mens tilbygningen indskriver sig roligt i helheden.
Med et areal på ca. 45 m² udvider tilbygningen den eksisterende stue og tilfører et nyt opholdsrum med plads til både fællesskab og fordybelse omkring en indbygget pejs.
Der etableres en tæt forbindelse til haven og en overdækket terrasse med udekøkken, hvor overgangen mellem inde og ude bliver en integreret del af arkitekturen. Samlet fremstår tilbygningen som et nutidigt lag, der understøtter den eksisterende villas arkitektur.